Sådan rengør og vedligeholder du dine in-ear høretelefoner

Velholdte høretelefoner lyder bedre, lader mere stabilt og holder længere, og det kræver ikke mere end et par minutter. Ørevoks, sved og støv samler sig nemlig hurtigt og er ofte den egentlige forklaring, når lyden pludselig virker lavere eller dæmpet. Rengøring er ikke en engangsopgave, det er fast vedligeholdelse, der skal gøres løbende.
Herunder får du begge rutiner: den daglige rengøring af høretelefoner på ti sekunder og den ugentlige, grundige omgang på fem minutter. Guiden gælder alle vores in-ear modeller.
Det skal du bruge
- En mikrofiberklud – til din daglige basis
- En lille tør børste – til lydgitteret
- Tørre vatpinde eller en mikrofiberpind – til ear tips og ladeetuiet
- Rensevæske, fx isopropylalkohol – opløser fedt uden at skade elektronikken
Børste, mikrofiberpind og flaske til rensevæske er samlet i vores AudioCare Cleaningtool, kluden må du selv finde frem.
Den daglige rutine: Tør dem af (10 sekunder)
Tag silikone-tippen af, og tør begge høretelefoner af med den tørre mikrofiberklud, når du lægger dem i etuiet, så sved og fedt aldrig sætter sig.Har du genstridigt snavs? Kom et par dråber rensevæske på kluden, aldrig direkte på høretelefonen. Isopropylalkohol fordamper hurtigt og efterlader ikke fugt.Det er hele den daglige indsats, og den gør den ugentlige rengøring markant lettere.

Den ugentlige rengøring: Den grundige omgang (5 minutter)
Trin 1: Rens dine ear tipsTag silikone-tippen af, og tør den af, udvendigt med kluden og lidt rensevæske, indvendigt med en vatpind. Lad den tørre helt, før du klikker den på igen.
Trin 2: Børst lydgitteret rentHold høretelefonen og børst forsigtigt med en lille tør børste, så ørevoksen og snavs falder ud.
Trin 3: Rens ladeetuietKør en mikrofiberpind eller tør vatpind gennem fordybningerne og hen over ladekontakterne, snavsede kontakter er en klassisk årsag til opladningsproblemer. En lille grov børste løsner snavs i hjørnerne. Tør etuiet af udvendigt med kluden, og hold al væske væk fra ladeporten.
Er du i tvivl?
Er du usikker på rengøringen, eller har du et spørgsmål, guiden ikke svarer på? Så skriv til os før du går i gang på support@wavellaudio.com Det er bedre at spørge én gang for meget end at skade dine høretelefoner, vi hjælper selvfølgelig gerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor lyder mine høretelefoner lavere end før?
Næsten altid på grund af ørevoks i lydgitteret eller ear tippen. Rens som i den ugentlige guide, så er lyden oftest tilbage med det samme.
Hvad må jeg bruge som rensevæske?
Isopropylalkohol, den opløser fedt, fordamper hurtigt og skader ikke elektronikken. Altid på klud eller vatpind, aldrig direkte i åbningerne.
Hjælper rengøring på opladningsproblemer?
Overraskende ofte, ja. Start med at rense ladekontakterne i etui og høretelefoner med en tør vatpind eller mikrofiberpind.






